Fastelavn,
Alle Helgensdag og Halloween
I år,
2008, falder fastelavnssøndag
den 03. februar, og dagen efter
– fastelavnsmandag - kan vi
se udklædte børn,
måske med raslebøsser
og på vej til stemme dørklokker
de steder, hvor der er nogen
hjemme en mandag eftermiddag.
Det
kan godt minde lidt om det billede,
man kan se i andre lande den
sidste dag i oktober måned,
når man der fejrer Halloween
og i den anledning også
klæder sig ud og laver
løjer og finurligheder.
Festens mest kendte symbol er
nok den orangefarvede græskarlygte,
som skæres ud og sættes
på trappen ved husets
indgang.
Halloween
har ingen rødder i dansk
tradition, men alligevel ser
man nu flere og flere græskarlygter
og halloween-tilbud i butikkerne.
Er det mon en mulighed for at
fejre fastelavn to gange om
året, eller er det en
ny måde at markere Alle
Helgensdag på, den søndag,
som kommer lige efter Halloween
og som først og fremmest
har været en fest i kirken?
Ja,
hvad er egentlig forbindelsen
mellem fastelavn, Halloween
og Alle helgen, hvis der da
er nogen?
Fastelavn
markerer indgangen til den fastetid,
som man i katolske, men også
i protestantiske lande, markerer
som en slags nedtælling
til påsken. Fastetiden
er på 40 dage, hvilket
betyder, at fastelavnssøndag
er 40 dage før påske.
Det var således sidste
chance før påske
til at skeje ud med god mad
og fest. Derfor også de
store karnevaler i katolske
lande.
Halloween
er en hedensk fest, men med
rødder i keltisk og senere
romersk tradition, da kelterne
og England blev erobret af romerne.
Mange af traditionerne overlevede,
selv efter at kelterne blev
kristne. Da kirken i 800-tallet
indførte Alle Helgensdag
den 1. november, blev mange
af Halloweens traditioner overført
til den dag.
Alle
Helgensdag var i sin oprindelse
en mindedag for alle de kristne,
som havde lidt martyrdøden.
I begyndelsen havde de hver
deres dag, men med tiden blev
der så mange, og fejringen
blev derfor slået sammen
til én dag. Med tiden
blev dagen også flyttet
fra 1. november til den første
søndag i november. Martin
Luther var imod fejringen –
den var for katolsk – men den
overlevede alligevel i store
dele af Tyskland og i Skandinavien.
I de
sidste år har man flere
steder taget den gamle tradition
op med at tænde lys ved
gravene på kirkegården
omkring Alle Helgensdag, og
flere kirker har særlige
gudstjenester, hvor man bærer
lys fra kirken ud på kirkegården.
Med lysene mindes man sine afdøde
slægtninge. Men endnu
mere er lysene et symbol på
det kristne håb, som siger,
at selv i mørket og døden
findes livet og lyset i troen
på Jesu opstandelse. I
troen på opstandelsen
er der håb i mørket
og liv efter døden.
|
