Fastelavn, Alle
Helgensdag og Halloween
I
år, 2008,
falder fastelavnssøndag
den 03. februar,
og dagen efter –
fastelavnsmandag
- kan vi se udklædte
børn, måske
med raslebøsser
og på vej
til stemme dørklokker
de steder, hvor
der er nogen hjemme
en mandag eftermiddag.
Det
kan godt minde lidt
om det billede,
man kan se i andre
lande den sidste
dag i oktober måned,
når man der
fejrer Halloween
og i den anledning
også klæder
sig ud og laver
løjer og
finurligheder. Festens
mest kendte symbol
er nok den orangefarvede
græskarlygte,
som skæres
ud og sættes
på trappen
ved husets indgang.
Halloween
har ingen rødder
i dansk tradition,
men alligevel ser
man nu flere og
flere græskarlygter
og halloween-tilbud
i butikkerne. Er
det mon en mulighed
for at fejre fastelavn
to gange om året,
eller er det en
ny måde at
markere Alle Helgensdag
på, den søndag,
som kommer lige
efter Halloween
og som først
og fremmest har
været en fest
i kirken?
Ja,
hvad er egentlig
forbindelsen mellem
fastelavn, Halloween
og Alle helgen,
hvis der da er nogen?
Fastelavn
markerer indgangen
til den fastetid,
som man i katolske,
men også i
protestantiske lande,
markerer som en
slags nedtælling
til påsken.
Fastetiden er på
40 dage, hvilket
betyder, at fastelavnssøndag
er 40 dage før
påske. Det
var således
sidste chance før
påske til
at skeje ud med
god mad og fest.
Derfor også
de store karnevaler
i katolske lande.
Halloween
er en hedensk fest,
men med rødder
i keltisk og senere
romersk tradition,
da kelterne og England
blev erobret af
romerne. Mange af
traditionerne overlevede,
selv efter at kelterne
blev kristne. Da
kirken i 800-tallet
indførte
Alle Helgensdag
den 1. november,
blev mange af Halloweens
traditioner overført
til den dag.
Alle
Helgensdag var i
sin oprindelse en
mindedag for alle
de kristne, som
havde lidt martyrdøden.
I begyndelsen havde
de hver deres dag,
men med tiden blev
der så mange,
og fejringen blev
derfor slået
sammen til én
dag. Med tiden blev
dagen også
flyttet fra 1. november
til den første
søndag i
november. Martin
Luther var imod
fejringen – den
var for katolsk
– men den overlevede
alligevel i store
dele af Tyskland
og i Skandinavien.
I
de sidste år
har man flere steder
taget den gamle
tradition op med
at tænde lys
ved gravene på
kirkegården
omkring Alle Helgensdag,
og flere kirker
har særlige
gudstjenester, hvor
man bærer
lys fra kirken ud
på kirkegården.
Med lysene mindes
man sine afdøde
slægtninge.
Men endnu mere er
lysene et symbol
på det kristne
håb, som siger,
at selv i mørket
og døden
findes livet og
lyset i troen på
Jesu opstandelse.
I troen på
opstandelsen er
der håb i
mørket og
liv efter døden.
Dette afsnit
er uddrag og oplysninger
hentet fra et lille
skrift "Velkommen
til Ølsted
Kirke", som
er skrevet af Kirsten
Bønløkke.
Skriftet, som indeholder
langt flere detaljer
end de her nævnte,
kan i sin helhed
fås hos menighedsrådets
sekretær Betty
Nielsen, tlf. 75
65 23 60..
Vi modtager gerne
flere oplysninger
om kirkens historie.
Horsensegnens
Kirker
Af Eigil
Holm
Eigil Holms
Forlag 2002
Afsnit med
flotte og oplysende
tekst om Ølsted
Kirkes bygning og
interiør.
Klik
dig videre ind på
emnerne ved at klikke
på menupunkterne
til venstre. |
