I
den gamle kirkes indre findes
ingen overdådig udsmykning,
men den rummer nogle seværdigheder,
der har sin egen historie. Ved
restaureringen i 1995/96, som
man kan læse mere om i
et ringbind, der opbevares i
præstegården, blev
der fremdraget flere kalkmalerier,
hvoraf nogle er bevarede.
Ved restaureringen
af kirken i 1929 fandt man i
koret gragmentariske kalkmalerier
fra 1200-tallet af en mængde
hesteben, som man mente trods
den usædvanlige placering
kunne tyde på, at der
har været fremstillet
en rytterkamp. De blev tildækket
igen på grund af den dårlige
tilstand, men atter fremdraget
ved restaureringen 1995/96,
hvor en lille del af kalkmaleriert
på sydvæggen er
bevaret, og man mener, der har
været en hestefrise hele
vejen rundt. Alterbordforsiden
fra slutningen af 1500-tallet
har portalfelter med moderne
staffering. Altertavlen er antagelig
ældre end 1746, det årstal
der er malet på den, for
når man sammenligner med
prædikestolen, er det
ganske de samme udskæringer
og søjler, man ser her,
og det lille naivistiske billede
af Gud i topfeltet op altertavlen
svarer til de små billeder
på himmelen over prædikestolen.
1746 er antagelig det år,
G. de Lichtenberg restaurerede
kirken.
|