Adresse

Collage

 

Forside

Kirken

Service

Historie

Kalender

Kontakt

Service:



Billeder

Hjemmealtergang

Kørselsordning

Links

Spørg præsten

Lån en bog:
___________

Ølsted Kirkes bibliotek

Vi har gennem længere tid haft et udlån af bøger, men her på det sidste, er der kommet lidt knas i systemet, vi har derfor forsøgt at få ryddet op, så biblioteket igen kan virke efter hensigten..

 Alle der kommer i menighedslokalet kan låne bøger på følgende måde

  1. Du finder den bog på reolen, du kunne tænke dig at læse.
  2. Bag i bogen er der et lånekort påført bogens titel og plads til at skrive dit navn og telefonnummer samt dato for lånet, dette kort udfylder du og sætter i ringbindet, der står på reolen.
  3. Derefter tager du bare bogen med hjem.
  4. Når bogen er læst afleveres den i lokalet og kortet tages ud af ringbindet og du skriver datoen for afleveringen og lægger kortet bag i bogen, så er den klar til lån af næste interesserede.
  5. Der er umiddelbar ingen tidsbegrænsning på lånet, dermed ingen bøder for forsent aflevering.

Vi håber du bliver glad for biblioteket

Hilsen  bibliotekspersonalet
Betty & Marianne.

 

Vejen vi går

Else Marie Kjeerkegaard
Tolv kvinder om deres åndelige praksis.
Bogens forlag, 225 sider.

"Et meneske unden rodfæstet åndelig praksis er som en flyvemaskine, der flyver af sted uden styremekanisme."
Dette udsagn blev kendemærket for forfatterens søgen efter sit religiøse ståsted.
Vejen gik over hinduistisk inspireret meditation, buddhisme, musisk andagt i folkekirken til den kristne tro, som der tidligt i hendes barndom var lagt spiren til.
Forfatteren har derefter haft samtaler med 12 kvinder, der hver især har fortalt om deres åndelige praksis, og om hvordan de er nået til det sted, hvor de nu er.

En af kvinderne er Gurli Vibe Jensen, der i ca. 30 år var præst ved Helligåndskirken i Kbvn. Hun fortæller bl.a. om sit arbejde som missionær i Afrika, hvor hun var med til at oprette skole for børnene og var rådgiver om undervisning. Hun var da mellem 25 og 35 år.
En anden af de udvalgte kvinder er forfatteren og foredragsholderen Bente Hansen. Hun fortæller om sit meget brogede liv, som tidligt var præget af moderens usentimentale åndelige praksis, hvilket kom til at betyde meget for hendes senere udvikling.

En interessant, spændende og oplysende bog for et søgende menneske.

Bente Tolderlund.

Se også boganmeldelser arkivet